top of page
IMG20250907141902_edited.jpg

Vin, vandring & vilde bjergudsigter

Grupperejse for kvinder til Dolomitterne

Bookingen sker gennem Snowtravel's bookingplatform. Læs mere

Canazei, 5.-12. september, 2026

Drømmer du om en uge med vin, vandringer og vilde bjergudsigter – i selskab med andre eventyrlystne kvinder?

Kom med på vores grupperejse for kvinder til Dolomitterne!

Denne rejse er til dig, der vil kombinere aktive dage i naturen med nydelse og nærvær i de smukke Dolomitter. Vi vandrer ad panoramiske stier med udsigt til dramatiske bjergtinder, starter morgenerne roligt ud med en god morgenmad og yoga, og runder dagene af med lokale vine og ægte italiensk mad.

Det handler ikke om at præstere. Det handler om at opleve. Om at trække vejret lidt dybere. Og om at dele det med andre kvinder, der også har lyst til både bjergtoppe, sjove aktiviteter og velvære.

Turen går igen til charmerende Canazei i hjertet af Dolomitterne. Vi bor centralt og hyggeligt på B&B El Sangon, hvor vi har komfortable værelser, god morgenmad og en salon, der indbyder til grin, kortspil og et glas vin om aftenen.

Kirstine, som står bag Monture, har over 10 års erfaring i området og guider jer til de smukkeste ruter, de bedste udsigtspunkter og de små lokale perler. Du skal bare møde op – så tager jeg mig af resten.

En uge med højt til himlen, ro i kroppen og fællesskab, der rækker længere end ferien.

9.300 kr

per person

Inkl. B&B, transfer, aktiviteter,

guideservice og meget mere.

Læs mere.

Inkluderet i prisen

  • Indkvartering B&B El Sangon inkl. morgenmad

    • Dobbelt- og trippelværelser

  • 2 x lette, fælles vandreture i bjergene (liftkort kan tilkomme)

  • 2 x yogasessioner med lokal yogainstruktør

  • Hyggelig pizzaaften med et udvalg af lækre italienske pizzaer 

  • Vinsmagning med dygtig lokal sommelier

  • Spa-eftermiddag

  • Eksklusiv adgang til salonen på hotellet

  • Privat transfer til og fra lufthavnen

  • Bidrag til Rejsegarantifonden gennem Snowtravel, 3292

  • Lukket Facebook-rejsegruppe for alle deltagere. Her er der mulighed for at koordinere ture, dele pakkelister og møde hinanden inden afrejse

Tilvalg

  • Guidet Via Ferratta-tur med lokal bjergguide (priser kommer snart)

  • Guidet mountainbike-tur med lokal MTB-guide (priser kommer snart)

Fly

Du har selv ansvaret for at booke transport til Venedig. Herfra tager transferbussen os de cirka 3 timer til Canazei. OBS! En del af vejen er bjergkørsel, så medbring evt. køresygepiller.​

Nedenstående fly er vores anbefalede flyrute. Transferbussen afgår ca. 13.50 fra Venedig. Du er velkommen til at booke andre fly/ankomme tidligere, så længe du er i Venedig lufthavn inden transferbussen kører.

Flypriserne er dynamiske, og den endelige pris kan ikke garanteres før ved endelig booking.

​​​​

Flytider

Kastrup - Venedig, Marco Polo                              

5. september, 2026 kl. 11.25 - 13.30​

 Venedig, Marco Polo - Kastrup                   

12. september, 2026 kl. 14.10 - 16.10​

Dagspris 20. marts = 2.523 DKK

Praktisk info

​Rejsen arrangeres af Monture ApS og sælges gennem SnowTravel ApS for at sikre rejsegaranti til dig som gæst.

Trek (5 of 22)_edited.jpg
Inkluderet i prisen
Læs mere om Snowtravel
Trek (20 of 22).jpg

Fællesskab & bjergmagi

​Det her er ikke bare en rejse. Det er en uge, hvor vi rykker tættere sammen.

Vi rejser som en gruppe kvinder, der har sagt ja til nye oplevelser, nye grin og nye samtaler. Her er ingen krav om at være den hurtigste på stien eller den smidigste på yogamåtten. Du kan være erfaren vandrer – eller bare have lyst til at bevæge dig i smukke omgivelser i et roligt tempo.

Monture handler om tryghed, nærvær og plads til at være sig selv. Om morgensol på bjergtoppene, ærlige snakke på en bænk med udsigt og den særlige energi, der opstår, når kvinder rejser sammen.

Vandring, ro & restitution

Vi starter dagene blidt. Med bevægelse, stræk og rolig yoga, mens bjergene vågner omkring os.

I løbet af ugen tager vi på to fælles vandreture i Dolomitternes dramatiske landskab. Panoramaudsigt, frisk bjergluft og følelsen af at være lille midt i noget stort. Turene er tilgængelige og foregår i et tempo, hvor alle kan være med.

En eftermiddag slipper vi helt speederen og forkæler os selv med spa og wellness. Varme, stilhed og tid til bare at være.

Vin, pizza & det italienske køkken

Vi er i Italien – og det skal kunne smages.

Vi besøger en lokal vinbar, hvor vi dykker ned i områdets vintraditioner og smager os gennem udvalgte vine. Der bliver tid til både nørderi og grin – og måske finder du en ny favorit.

En aften går vi all in på sprød, stenovnsbagt pizza i Canazei. God vin, lange borde og den dér stemning, hvor samtalerne flyder, og ingen kigger på klokken.

Vin & Bjergtoppe er for dig, der vil kombinere bevægelse og velvære. Natur og nydelse. Fællesskab og frihed. En uge i Dolomitterne, hvor vi både kommer op i højderne – og helt ned i gear.

bottom of page