
Piger på ski
Canazei, Dolomitterne
Canazei, uge 3 + 11, 2026
Vil du gerne på skiferie, men har du ikke nogen at rejse med?
Kom med på årets skiferie for kvinder!
Denne tur er til dig, der gerne vil nyde alt det bedste ved en skiferie uden at bekymre dig om at rejse alene. Du vil møde ligesindede, nyde fantastisk skiløb, tage på afterski, drikke god vin, spise lækker italiensk mad og bare hygge.
I både uge 3 og 11, 2026 går turen til smukke Canazei i hjertet af Dolomitterne. Her indkvarteres vi på det hyggelige B&B El Sangon centralt placeret i byen. Vi bor på fine værelser, får serveret god morgenmad og har plads til fælles hygge i salonen. Vi har helt eksklusivt hele hotellet for os selv hele ugen.
Kirstine, som står bag Monture, har over 10 års erfaring som guide i området og sørger for, at du føler dig tryg og godt taget hånd om hele ugen.
15.770 kr
per person
Inkl. B&B, liftkort, fly, transfer,
undervisning, wellness og meget,
meget mere
Bookingen sker gennem Snowtravel's bookingplatform. Læs mere
Inkluderet i prisen
-
Indkvartering B&B El Sangon inkl. morgenmad
-
Dobbelt- og trippelværelser
-
-
6 dages liftkort til Dolomiti Superski
-
2 timers skiundervisning med lokal skiinstruktør
-
3 x guidede skidage med erfaren rejseleder
-
Hyggelig pizzaaften med et udvalg af lækre italienske pizzaer
-
Vinsmagning med en af de dygtigste sommelier i området, som byder på gode, Italienske vine fra Trentino/Alto Adige
-
Eksklusiv spa-eftermiddag
-
Fly fra Kastrup tur/retur
-
Transfer til og fra lufthavnen
-
Bidrag til Rejsegarantifonden gennem Snowtravel, 3292
Tilvalg
-
Skitransport i flyet 500 kr
-
Skileje (kan tilvælges senere - priser kommer snart)
Praktisk info
Rejsen arrangeres af Monture ApS og sælges gennem SnowTravel ApS for at sikre rejsegaranti til dig som gæst.


Fællesskab og nye venner
På denne skiferie er det ikke kun skiløbet, der gør turen til noget særligt. Vi er en flok solorejsende afsted sammen for at nyde fællesskab og skabe nye bekendtskaber. Der er højt til loftet og plads til alle – uanset om du er erfaren skiløber eller nybegynder. Vi skaber et trygt rum, hvor du kan være dig selv, grine højt, dele dine udfordringer og fejre dine sejre sammen med andre kvinder.
Afterski, italiensk vinsmagning og pizzaaften
Når dagen på bjerget er slut, byder Canazei på afterski, hyggelige vinbarer og lækre, italienske restauranter. Glæd dig til hyggelige aftener i godt selskab, hvor du kan dele dagens oplevelser over et glas italiensk vin og skønne antipasti.
Vinsmagningen er vores bud på en hyggelig og anderledes “afterski” aktivitet, som du er inviteret til når dagen går på hæld. Vi byder på nogle af de bedste italienske vine fra Dolomitterne under kyndig vejledning af en dygtig, lokal sommelier - aftenen skaber rammerne for at lære dine medrejsende endnu bedre at kende og tilbringe de bedste timer sammen inden sengetid og inden en ny dag på de hvide løjper venter.
Når dagen på ski er omme, inviterer vi til “piger på ski”-pizzaaften, hvor fælleskabet kan dyrkes, de røde kinder får lidt varme og dagens oplevelser kan deles, over sprød pizza og italiensk rødvin på et af Canazeis bedste pizzeriaer.