
Kvinderejser
Vinsmagning for kvinder
Kom med til en hyggelig vinsmagning hos Vinkollektivet på Nørrebro, hvor vi skal smage tre udvalgte vine, nyde lidt lækkert at spise og lære hinanden at kende. Du kan sagtens komme alene – det gør mange af de andre også!
350 kr.
pr. person
Fakta
Destination
Nørrebro
Dato
19. november 2026
Varighed
3 timer
Gruppe
8-16 personer
Niveau
Alle
Inkluderet
3 udvalgte vine, let anretning
Vin, kvinder & nye bekendtskaber
God vin smager bare lidt bedre i godt selskab, ikke?
Vi inviterer til en hyggelig aften hos Vinkollektivet på Nørrebro, hvor vi samler en lille flok kvinder til vinsmagning, gode snakke og forhåbentlig et par nye bekendtskaber.
Du behøver hverken være vinekspert eller kende nogen på forhånd. Faktisk er hele idéen med SHE netop at skabe et fællesskab, hvor du kan møde andre kvinder, der også har lyst til at udvide deres omgangskreds.
Så uanset om du kommer alene eller tager en veninde under armen, er der plads til dig. ❤️
Hvad kan du glæde dig til?
Vinkollektivet guider os gennem tre nøje udvalgte vine, mens vi nyder en let anretning og hinandens selskab. Det bliver en uformel aften med plads til både vinsnak, grin og alt det, der opstår, når nye mennesker mødes. Du skal bare møde op, læne dig tilbage og nyde aftenen.
Praktisk information
Sted: Vinkollektivet, Stefansgade, København N
Dato og tidspunkt: Torsdag 19. november kl. 18.00
Inkluderet: 3 udvalgte vine og en let anretning
Antal deltagere: Maks. 16 kvinder. Minimum 8 for gennemførelse.
Pris: 350 kr. pr. person
Skal du med? 🍷
Der er kun 16 pladser, så det er først til mølle!
Du tilmelder dig ved at overføre 350 kr. via MobilePay til 28868736. Husk at skrive dit navn og eventuelle allergier i kommentarfeltet.
Din plads er sikret, når betalingen er modtaget. Tilmeldingen er bindende, men hvis arrangementet ikke gennemføres på grund af for få tilmeldinger, får du selvfølgelig pengene retur.
Fællesskab
For dig, der gerne vil dele turen med andre. Her er der plads til grin, gode samtaler og nye relationer, uanset om du kommer alene eller sammen med nogen.
Minder
Vi skaber øjeblikke, der bliver hængende længe efter, du er hjemme igen.
Fra store udsigter og nye steder til små stunder, du ikke havde planlagt.
Kvalitet
Vi går op i de gode rammer, de rette samarbejdspartnere og detaljerne, der får det hele til at hænge sammen fra start til slut, så du blot skal fokusere på at nyde rejsen.
Hvorfor Monture?
Rejser med omtanke
Vi tror på, at de bedste rejser opstår i fællesskab. Derfor skaber vi oplevelser med plads til fordybelse, latter og nye venskaber.
