
Kvinderejser
La Dolce Vita i Toscana
En uge med italiensk livsnydelse, lokale vine, gastronomiske oplevelser og hyggeligt fællesskab i hjertet af Toscana. Vi bor på vores eget B&B med pool og nyder livet i godt selskab – med tid til både oplevelser og afslapning.
Kommer snart
pr. person
Fakta
Destination
Toscana, Italien
Dato
17.–24. april 2027
Varighed
7 dage
Gruppe
Max 14
Niveau
Alle
Inkluderet
Indkvartering, vinsmagning, pizzaaften, oliven-oplevelse, transport
Oplev La Dolce Vita i Toscana
Drømmer du om at opleve det ægte Toscana med fantastisk vin, god mad og tid til bare at nyde livet?
Så tag med på en eksklusiv kvinderejse til hjertet af Chianti, hvor vi har samlet nogle af de bedste ting, Italien har at byde på.
Vi bor på et hyggeligt B&B tæt på Greve in Chianti, omgivet af vinmarker, olivenlunde og Toscanas smukke, bølgende landskab. Her har vi hele stedet for os selv, så der er plads til både fællesskab, afslapning ved poolen og et glas vin i eftermiddagssolen.
I løbet af ugen skal vi besøge lokale vingårde, smage os gennem det italienske køkken, lære at lave frisk pasta og nyde lange middage i godt selskab.
Programmet er sammensat med god plads til både fælles oplevelser og fritid. For La Dolce Vita handler netop om at sætte tempoet ned og nyde de små øjeblikke.
Du kan sagtens tage med alene. Vi er en lille gruppe på maksimalt 14 kvinder, og fællesskabet er en naturlig del af rejsen.
Inkluderet i prisen
7 overnatninger på hyggeligt B&B med pool tæt på Greve in Chianti
Privat indkvartering – vi har hele stedet for os selv
Delte dobbeltværelser
Fly + transfer tur/retur
Hyggelig pizzaaften
Oil & Wine Experience med lokale olivenolier og Chianti-vine
Lækker traditionel Toskansk middag
Italiensk pastakursus inkl. vin
Vinsmagning og frokost hos lokal vingård
Dansk rejseledelse og fælles oplevelser under opholdet
Bidrag til Rejsegarantifonden gennem SnowTravel, 3292
Inkluderet i prisen
Forplejning udover det nævnte
Aktiviteter udover det nævnte
Praktisk info
Destination: Greve in Chianti, Toscana, Italien.
Dato: 17.–24. april 2027.
Indkvartering: Vi bor på et hyggeligt B&B med pool i nærheden af Greve in Chianti. Vi har hele stedet for os selv, så vi kan nyde opholdet i private og afslappede rammer.
Antal deltagere: Maksimalt 14 kvinder samt vores værter.
Program: Rejsen byder på en række fælles gastronomiske oplevelser, vinsmagninger og hyggelige middage. Derudover er der afsat tid til afslapning og egne oplevelser.
Transport: Information om transport følger.
Rejseledelse: Monture står for planlægning og afvikling af rejsen, så du kan koncentrere dig om at nyde oplevelsen.
Rejsegaranti: Rejsen arrangeres af Monture ApS og sælges gennem SnowTravel ApS, der er registreret i Rejsegarantifonden.
Skal du med til Toscana?
Forestil dig en uge med sol på terrassen, et glas Chianti i hånden, frisklavet pasta på tallerkenen og gode samtaler, der fortsætter længe efter middagen.
Ingen travl hverdag, ingen lange to-do-lister. Bare tid til at nyde livet.
Der er kun 14 pladser på rejsen, så vi anbefaler, at du sikrer din plads i god tid.
La Dolce Vita venter i Toscana.

Fællesskab
For dig, der gerne vil dele turen med andre. Her er der plads til grin, gode samtaler og nye relationer, uanset om du kommer alene eller sammen med nogen.
Minder
Vi skaber øjeblikke, der bliver hængende længe efter, du er hjemme igen.
Fra store udsigter og nye steder til små stunder, du ikke havde planlagt.
Kvalitet
Vi går op i de gode rammer, de rette samarbejdspartnere og detaljerne, der får det hele til at hænge sammen fra start til slut, så du blot skal fokusere på at nyde rejsen.
Hvorfor Monture?
Rejser med omtanke
Vi tror på, at de bedste rejser opstår i fællesskab. Derfor skaber vi oplevelser med plads til fordybelse, latter og nye venskaber.
